MENU
Aula_close Layer 1

Herning kommunes plan for nødpasning

UPDATE 13.03.2020

Status på nødpasning

Herning Kommune har oprettet nødpasning på en række udvalgte lokationer for børn, hvor alle forældre udfører kritiske samfundsopgaver, eller af andre grunde ikke er i stand til at passe børn, og som ikke har et netværk, der kan passe børnene.

Børnene samles på seks forskellige lokaliteter, og der vil være rigeligt med voksne til at tage sig af dem.

Børnene vil blive opdelt i små grupper for at forhindre smittespredning, ligesom de voksne. der er tilstede. ikke har kontakt til alle børn. Samtidig er der rigtig god plads til det antal børn, der er tilmeldt, alle de steder, hvor der tilbydes nødpasning

Vi bestræber at bemande således, at alle før-skolebørn vil have en kendt voksen fra det dagtilbud de normalt går på.

Børn der er syge, vil at hensyn til de øvrige børn i nødpasning, ikke kunne passes.

Ekstraordinær situation - behov kan ændre sig

Eftersom der er tale om en helt ekstraordinær situation kan behovet for pasning hurtigt ændre sig, hvis forældre bliver kaldt på arbejde i eksempelvis sundhedssektoren.

I så fald kan man som forældre kontakte os:

 Via besked på Aula til skoleleder Brian Rasmussen

UPDATE 12.03.2020

Kære forældre

Alle skoler og dagtilbud (herunder dagplejere) er lukket fra og med mandag 16. marts og i foreløbig 14 dage for at mindske spredning af Corona-virus.

Vi er nu klar med en plan for, hvor der tilbydes nødpasning af børn fra 0 – 9 år (til og med 3.klasse).

Husk at nødpasning kun er for børn, hvor alle forældre har kritiske samfundsfunktioner, og der ikke i barnets netværk er andre pasningsmuligheder.

Du kan læse, hvilke funktioner, der anses for at være kritiske samfundsfunktioner, på linket her. https://www.regeringen.dk/nyheder/pressemoede-11-marts-i-spejlsalen/

Her kan du se en liste over, hvor der er nødpasning:

Skoler:
Vildbjerg Skole
Vestervangskolen
Kibæk Skole.

Dagtilbud:
Himmelblå, Vildbjerg
Klatretræet, Kibæk
Østbyens Børnehus, Herning

Børn i specialklasser:
Østbyens Børnehuse
Hobitten, Bilbo-stuen
Valdemarskolen

Se hvor dit barns skole/institution/dagplejer hører til på linket her: https://nyheder.herning.dk/nyhedsarkiv/2020/mar/liste-over-noedpasnings-distrikter

Har dit barn behov for nødpasning, skal du melde det ind til skolen/dagtilbuddet i løbet af torsdag 12.marts.

OBS - der udsendes særskilt besked til forældrene i 0.-3. årgang vedrørende nødpasning, som for Snejbjergbørns vedkommende finder sted på Kibæk Skole. Forældre skal selv stå for transport og afhentning.
Der skal svares på beskeden hurtigst muligt og senest kl. 18 i dag. 

Skolebørn er meget velkomne til at tage deres skole-PC med hjem (eller hente den på skolen) senest i løbet af fredag.
De enkelte skoler vil så hurtigt som muligt oplyse om mulighederne for at finde relevant undervisningsmateriale online.

Hvis I selv laver pasning hjemme, beder vi jer om at sikre bedst muligt mod smittespredning ved ikke at samle mange børn i små lokaler, og sikre afstand mellem børnene.

Du kan løbende følge med i udviklingen på din skole/institutions hjemmeside, på www.herning.dk og for landsdækkende forhold på www.coronasmitte.dk

Venlig hilsen Mads, Brian og Lillian